søndag, september 17, 2006

Smagning af 1. bryg

Lørdag smagte vi på vores første bryg og der er enighed om, den kun får 3 af 10 mulige point. Altså ikke just en super start ... men rigtig god plads til forbedringer!

På den gode side er det en flot klar øl, med en rimelig okay smag. Det uheldige er, at brygget mangler sødme, har en anelse bundfald, næsten helt mangler CO2 og derfor heller ikke ret meget skum på toppen.

Hovedproblemet er altså karboneringen. Karbonering er tilsætning af sukker, som skal bruges til at danne CO2, medens øllet lagres på flasken.

Hvad er reglerne for karbonering? Jo altså ganske kort så gir mere sukker mere CO2. Vi har næsten ingen CO2, så vi har brugt for lidt sukker. Men hvorfor nu det, når vi har fulgt en opskrift? Svaret er, at der er flere forhold, der påvirker dannelsen af CO2, end vi lige var opmærksomme på.

Temperaturen under gæringen er én meget vigtig størrelse og den har vi ikke taget i ed. Jo højere gæringstemperatur, jo mere sukker skal der bruges for at danne en bestem mængde CO2. Her er der et fint lille regneark, som en venlig sjæl har udviklet. Med det i hånden, håber vi på et bedre resultat i næste bryg. Livet er nemlig bare for kort til synkronsvømning ............. og øl uden skum ;o)

Og så til en indrømmelse. Forventningens glæde i forbindelse med at skulle smage den første øl, resulterede i, at jeg fuldstændig glemte at tage et billede af øllet i glasset ......

Ingen kommentarer: