søndag, oktober 29, 2006

5. bryg - Nytårs ale

Jeg har i dag brygget 20 liter nytårs ale. Når jeg har stukket det om et par gange og flasket det, ender jeg sandsynligvis med 18 liter.

3 kg. Munich malt (25 ebc), 1 kg Cara red malt (45 ebc).
40 g Cascade humle i 70 minutter og 10 g i 5 minutter. De sidste 10 g er tilsat igen efter nedkøling af urten. Jeg ved ikke om det har nogen virkning, når det har kogt med i 5 minutter først, men jeg har gjort det for at se, om det kan bidrager med lidt ekstra humle aroma.
For at få en nytås krydret ale ud af det, har jeg tilsat:
en anelse rå lakrids (under 1 g),
en spiseskefuld honning,
1,5 stk. tørret stjerne anis,
125 g lys muscovado sukker,
3 teskefulde instant kaffe.
Gæren er 10 g Saflager S-56.

Brygget på 5 timer ... ny rekord :o)

Smagte i weekenden på de to første bryg og de har begge udviklet sig rigtig fortræffeligt. Vores første øl, som jeg var lidt skuffet over til at begynde med, er nu ved at udvikle sig til en fin India pale ale med både skum og CO2. Det viser, at man skal lade øllet stå i nogle uger/måneder, før man drikker det. Hvis vi til at begynde med gav den 3 ud af 10 point, så vil jeg mene, den nu er på 6. Lager øllet har stadig en lidt for markant røgsmag, men skummet og Co2 er lige i øjet.

Ingen kommentarer: